Update...!

Jeg må hellere lige give lyd fra mig og fortælle, hvordan det går med mindfulness og mit liv generelt..

Faktisk går det rigtig godt :)

Jeg har nu været i gang med meditation en lille måneds tid og har brugt ca. 20 minutter mere eller mindre hver dag (mere kan det være svært at finde tid til, når man har en lille krudtugle som Lea fræsende rundt det meste af tiden!). Som regel har jeg siddet ret op og ned i min seng med en pude i ryggen og har mediteret til mit åndedræt samtidig med, at jeg har lyttet til an app med bølgebrus eller andet beroligende baggrundsstøj. Ind i mellem har jeg gjort det på terrassen i aftensolen til lyden af fuglesang :) Derudover forsøger jeg hver dag at være opmærksom på små ting. Det kan være følelsen i fødderne, når jeg går eller følelsen af vinden på huden, når jeg cykler. Det er ikke decideret meditation, men det er også efter sigende en vigtig ting på vejen til at blive mere mindful, eller til stede i nuet.

Og kan jeg så mærke nogle ændringer? Umiddelbart ikke mange, og det er svært at sætte fingeren på, men der sker dog et eller andet inde i mig. Når jeg mediterer nu, har mine tanker lidt lettere ved at finde ro, og de strejfer knap så meget. Eller jeg lægger måske hurtigere mærke til, når de gør det. Samtidig føler jeg, at jeg har fået lidt lettere ved at bremse en uhensigtsmæssig tankegang, inden den udvikler sig til mere. Altså også når jeg ikke mediterer, er jeg lige så langsomt ved at blive en smule mere opmærksom på, hvad mit hoved egentlig har gang i!

Mindfulness kan oversættes til "bevidst nærvær", og det synes jeg umiddelbart beskriver det meget godt - nemlig at man bliver mere bevidst om det, der foregår lige nu og her og ikke svømmer rundt i tanker og følelser fra fortiden og fremtiden.

Jeg kan godt lide, når ting er videnskabelig og helt nede på jorden (burde jeg også med en PhD-grad!), og kan klart anbefale bogen "bevidst nærvær", som jeg nævnte i sidste indlæg. Den beskriver tingene på en sådan måde, at man kan forholde sig til det - og helt uden at det bliver spirituel på nogen måde. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig (et af mine vigtigste mantraer er, at man ikke kan forudsige fremtiden), men jeg tror bestemt ikke, at jeg med det her projekt kommer til at tro på indre energier eller højere magter. Tror nærmere bare, jeg bliver bekræftet i mit syn på at hjernen er finurlig og fantastisk, og at vi med vores sind kan mere, end vi tror :)